Etiske overvejelser i kvalitative interviews

Opdateret 9. oktober 2026 · 9 min. læsning · Af Spire Light

Når du interviewer mennesker til en opgave, beder du dem om tid, tillid og ofte personlige oplevelser. Etiske overvejelser handler om, hvordan du passer på dem undervejs, og om hvordan du viser læseren, at du har gjort det. Her får du de fire klassiske etiske områder, de spørgsmål, der opstår i hver fase af projektet, og et eksempel på et afsnit, du kan bygge videre på.

Hvad er etiske overvejelser?

Forskningsetik handler om de forpligtelser, du har over for de mennesker, du undersøger, over for dit fag og over for læseren. I et kvalitativt projekt er det især relationen til informanterne, der fylder: du kommer tæt på, du får oplysninger, de ikke ville dele med hvem som helst, og du bestemmer, hvordan deres ord bliver fortolket.

Etik er ikke det samme som jura, men de to overlapper. GDPR stiller krav til, hvordan du behandler personoplysninger, mens etikken også spørger, om det er rimeligt at stille et bestemt spørgsmål, eller om et citat kan skade nogen, selv om det er lovligt. Den juridiske side er samlet i guiden til GDPR i opgaven.

De fire klassiske etiske områder

Kvale og Brinkmann beskriver fire områder, som mange danske metodebøger og vejledere tager udgangspunkt i. Brug dem som tjekliste, når du tænker projektet igennem, selv om de ikke bliver overskrifter i opgaven.

1. Informeret samtykke

Informanten skal vide, hvad undersøgelsen handler om, hvad deltagelse indebærer, hvordan optagelsen bliver brugt og opbevaret, og at det er frivilligt at deltage og at trække sig igen. Samtykket skal kunne dokumenteres. Se, hvad en erklæring skal indeholde, i guiden til samtykkeerklæring til interview.

2. Fortrolighed

Fortrolighed betyder, at oplysninger, der kan identificere informanten, ikke bliver delt med andre end dem, der har brug for dem. I praksis handler det om pseudonymer, om hvad du skriver i bilag og citater, og om hvor du opbevarer lydfilerne. Vær ærlig, når du lover anonymitet: i et lille felt kan det være svært at garantere. Læs mere i guiden til anonymisering af interviews.

3. Konsekvenser

Overvej, om deltagelse kan få negative følger: at et interview rører ved noget svært, at en leder kan genkende en medarbejders kritik, eller at en gruppe bliver fremstillet på en måde, de ikke kan genkende. Fordelene ved projektet skal stå mål med risikoen for informanterne.

4. Forskerens rolle

Din egen position påvirker, hvad informanterne fortæller, og hvordan du fortolker det. Interviewer du kolleger, medstuderende, patienter eller borgere, du møder i dit praktikforløb, er der en magtrelation, du skal forholde dig til. Det gælder også, hvis informanten er en ven eller et familiemedlem.

De fire etiske principper fra sundhedsetikken

På sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser møder du ofte de fire principper, som Beauchamp og Childress har beskrevet i Principles of Biomedical Ethics: at respektere selvbestemmelse, ikke at skade, at gøre godt og at være retfærdig. De er skrevet til at vurdere handlinger over for patienter og borgere, men de kan også bruges til at vurdere et interviewprojekt.

Bruger dit fag Kvale og Brinkmanns fire områder, så hold dig til dem. De to sæt overlapper, og det vigtigste er, at du bruger begreberne på dit eget projekt.

Etik i alle faser af projektet

Etik er ikke kun noget, du klarer med en samtykkeerklæring før interviewet. Kvale og Brinkmann viser, at der opstår etiske spørgsmål i hver fase. Tabellen er en tilpasset udgave, du kan bruge som tjekliste.

Særlige situationer

• Følsomme emner: sygdom, sorg, misbrug, seksualitet eller konflikter på arbejdet kræver ekstra omtanke. Planlæg, hvad du gør, hvis samtalen bliver svær, og find på forhånd en rådgivning, du kan henvise til.
• Børn og unge: forældre skal ofte inddrages, og barnet skal selv forstå og ville deltage. Tjek dit studiesteds regler og institutionens egne regler, fx skolens, før du går i gang.
• Din egen arbejdsplads eller praktik: få accept fra ledelsen, når det er relevant, men sørg for, at medarbejderne ikke føler sig presset til at deltage, og at ledelsen ikke kan genkende enkeltpersoners udsagn.
• Patienter og borgere: der gælder særlige regler for adgang til patienter og brugere på hospitaler, i kommuner og på institutioner, fx skriftlig tilladelse fra lederen. Se reglerne for patienter og borgere, og spørg din vejleder og stedets ledelse tidligt.
• Observation: de, du observerer, skal som udgangspunkt vide, at du observerer, og hvorfor. Se, hvordan du håndterer det i guiden til observation som metode.
• Optagelser af videokald: sig tydeligt, når du starter og stopper optagelsen, og optag kun de personer, der har givet samtykke.

Skal du have etisk godkendelse?

Et almindeligt studenterprojekt med interviews skal som regel ikke godkendes af en komité. Der er dog undtagelser, og her er de tre niveauer, du skal kende:

• De videnskabsetiske komitéer behandler sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Efter komitélovens § 14, stk. 2, og komitésystemets praksis er spørgeskema- og interviewundersøgelser undtaget fra anmeldelse, så længe metoden er spørgeskema eller interview, og der ikke indgår menneskeligt biologisk materiale. Indgår interviewene i et større projekt, der skal anmeldes, gælder undtagelsen ikke. Se fx Region Midtjyllands oversigt.
• Universiteternes forskningsetiske komitéer er primært for forskere. SDU skriver, at komitéen ikke vurderer studerendes projekter, og på Aalborg Universitet søger studerende ikke selv. Der er det vejlederen, der søger før dataindsamlingen, hvis data forventes brugt i forskning.
• Dit studiested og de steder, hvor du indsamler data, kan have egne krav, især hvis projektet indgår i en forskers projekt eller foregår på et hospital, i en kommune eller på en skole. Spørg din vejleder.

Uanset om du skal søge godkendelse, skal du overholde reglerne om persondata og skrive dine etiske overvejelser ind i opgaven.

Sådan skriver du afsnittet om etiske overvejelser

De etiske overvejelser hører typisk hjemme i metodeafsnittet, efter beskrivelsen af dataindsamlingen. Det behøver ikke være langt. Det vigtigste er, at det handler om dit projekt og ikke bare gentager principperne. Svar på fire spørgsmål:

• Hvordan fik informanterne information, og hvordan gav de samtykke?
• Hvordan har du beskyttet deres identitet i transskriptioner, citater og bilag?
• Hvilke risici så du, og hvad gjorde du for at mindske dem?
• Hvordan påvirkede din egen rolle interviewene og fortolkningen?

Tilpas eksemplet til dit eget projekt og til de regler, dit studiested har for opbevaring. Se, hvor afsnittet passer ind i helheden, i guiden til metodeafsnittet.

Tjekliste før det første interview

• Har informanten fået skriftlig information om formål, optagelse, opbevaring og sletning?
• Har du et dokumenteret samtykke, og ved informanten, hvordan det trækkes tilbage?
• Ved du, hvor lydfilen skal ligge, og hvem der har adgang?
• Har du en plan for pseudonymer i transskriptet?
• Har du overvejet, hvad du gør, hvis interviewet bliver følelsesmæssigt svært?
• Har du talt med din vejleder om, hvorvidt projektet kræver godkendelse eller særlige aftaler?

Kilder og opdatering

• Beauchamp, T. L. & Childress, J. F. (2019). Principles of Biomedical Ethics (8. udg.). Oxford University Press.
• Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
• Komitéloven § 14, stk. 2, og Region Midtjyllands oversigt over anmeldelsespligtige projekter.
• SDU's forskningsetiske komité om studerendes projekter.

Reglerne om godkendelse er gennemgået 9. oktober 2026.