Kodning af interviews: fremgangsmåde og eksempel
Opdateret 10. oktober 2026 · 9 min. læsning · Af Spire Light
Kodning af interviews betyder, at du sætter korte etiketter, koder, på de passager i dine transskripter, der belyser dit forskningsspørgsmål, så du kan samle alt, der handler om det samme, på tværs af interviews. Koderne er broen mellem transskript og analyse: med dem kan du vise, hvordan dine temaer faktisk er opstået af materialet, i stedet for at bygge på de citater, du tilfældigvis husker.
Her er tilgangene, en trinvis fremgangsmåde, et eksempel fra citat til fortolkning, en kodebog, du kan kopiere til dit eget projekt, og hvordan du koder i Spirelight.
Hvad er kodning?
At kode er at sætte en etiket på et stykke tekst: et ord eller en kort formulering, der opsummerer, hvad passagen handler om. Koden »social isolation« kan fx dække alle de steder, hvor en informant fortæller om at være alene på studiet. Når hele materialet er kodet, kan du samle alle passager med samme kode og se mønstre på tværs af interviews.
En kode retter opmærksomheden mod noget bestemt i en passage; et tema samler et bredere betydningsmønster. Koder kan både beskrive det sagte og fortolke det. Hvordan du går videre fra koderne, afhænger af den analysemetode, du har valgt.
Induktiv eller deduktiv kodning?
Grundvalget handler om, hvor koderne kommer fra. Induktiv kodning tager primært afsæt i interviewmaterialet. Deduktiv kodning tager primært afsæt i eksisterende begreber eller teori. De kan kombineres, hvis du forklarer, hvordan det passer til dit forskningsspørgsmål. Læs mere om induktiv og deduktiv metode.
| Induktiv | Deduktiv | |
|---|---|---|
| Primært udgangspunkt | Indholdet i interviewene | Eksisterende begreber og teori |
| Styrke | Åben for det uventede | Direkte kobling til teori |
| Risiko | Kodekaos uden retning | Blind for det, skemaet ikke rummer |
| Eksempel | Undersøge, hvad studerende selv fremhæver | Undersøge erfaringer gennem et begreb om tilhørsforhold |
Braun og Clarkes oversigt over tematisk analyse beskriver disse valg som orienteringer, der kan kombineres og skal passe til analysens teoretiske grundlag.
Åben, aksial og selektiv kodning
Begreberne bruges i grounded theory, blandt andet hos Strauss og Corbin. De er ikke obligatoriske trin i al interviewanalyse:
- Åben kodning: du undersøger materialet og giver relevante passager foreløbige begreber og koder.
- Aksial kodning: du undersøger relationer mellem kategorier, eksempelvis betingelser, handlinger og konsekvenser.
- Selektiv kodning: du arbejder videre med en kernekategori og dens relationer til de øvrige kategorier som led i teoriudviklingen.
Kodning trin for trin
Brug arbejdsgangen som et praktisk udgangspunkt, og tilpas den til din metode. Et projekt med et på forhånd defineret kodeskema og en refleksiv tematisk analyse har forskellige krav til kodningen.
- 1
Læs et helt interview uden at kode
Du skal kende helheden, før du splitter den op. Notér kun umiddelbare indtryk. - 2
Kod passager, der belyser dit spørgsmål
Markér relevante passager, og giv dem korte kodenavne. Bevar nok tekst omkring citatet til at forstå sammenhængen. En passage kan godt få flere koder. - 3
Dokumentér dine koder og valg
Notér, hvad koden dækker, et eksempel og dine overvejelser. Brug en kodebog, hvis din metode lægger op til det, eller en løbende kodeoversigt, som du kan ændre undervejs. - 4
Undersøg forbindelser mellem koderne
Sammenlign uddrag inden for og på tværs af koder. Notér ligheder, forskelle og udsagn, der udfordrer din foreløbige forståelse. Der er ikke et bestemt antal koder at ramme. - 5
Genbesøg materialet, når forståelsen ændrer sig
Gå tilbage til tidligere interviews, når du ændrer en kode eller får en ny analytisk idé. Gem korte noter om, hvad du ændrer og hvorfor, så du kan forklare processen i opgaven.
Eksempel: kodning af et interviewuddrag
Uddraget her er fra samme opdigtede projekt om trivsel på studiet som i vores transskriberingsguide. Forskningsspørgsmålet er her: Hvordan oplever nye studerende at blive en del af studiets fællesskab? Maria og alle citater er fiktive.
| Citat fra Maria | Foreløbig kode | Mulig fortolkning |
|---|---|---|
| “Der var rigtig mange mennesker, og jeg kendte ingen, så i starten gik jeg faktisk direkte hjem efter forelæsningerne.” | Social isolation ved studiestart | At være fysisk omgivet af andre er ikke nødvendigvis det samme som at opleve et fællesskab. |
| “Lige indtil studiegruppen kom i gang. Det ændrede ret meget for mig.” | Studiegruppe som vendepunkt | Studiegruppen kan have givet Maria en konkret indgang til at deltage. Hvad ændringen bestod i, kræver mere kontekst. |
| “Vi mødes også bare for at drikke kaffe nogle gange. Det lyder måske dumt, men det er der, jeg føler mig som en del af studiet.” | Uformelt fællesskab; tilhørsforhold | I Marias fortælling får samvær uden et fagligt formål betydning for følelsen af at høre til. |
Koden gør uddraget let at finde igen. Fortolkningen forklarer, hvad det kan betyde i relation til spørgsmålet. Højre kolonne er derfor analytiske arbejdsnoter, ikke færdige konklusioner om alle studerende. Læs resten af interviewet og sammenlign med andre relevante uddrag, før du udvikler et tema.
Kodebog: en skabelon du kan kopiere
Kopiér tabellen til Word eller Excel, og erstat de fiktive eksempler med dine egne. Definition og afgrænsning gør det tydeligt, hvorfor et citat har fået en bestemt kode. Tabellen viser et muligt udgangspunkt for netop projektet om studieliv.
| Kode | Definition og afgrænsning | Eksempel fra materialet |
|---|---|---|
| Social isolation ved studiestart | Udsagn om at stå uden sociale relationer i starten af studiet. Omfatter ikke al tid alene, fx selvvalgt læsetid. | Maria, uddrag 1: “jeg kendte ingen” og “gik jeg faktisk direkte hjem”. |
| Studiegruppe som vendepunkt | Udsagn, hvor studiegruppen forbindes med en oplevet ændring. En praktisk oplysning om gruppens mødetid er ikke nok. | Maria, uddrag 2: “Lige indtil studiegruppen kom i gang. Det ændrede ret meget for mig.” |
| Uformelt fællesskab | Socialt samvær uden en konkret studieopgave som formål. Kan bruges sammen med tilhørsforhold, når begge dele beskrives. | Maria, uddrag 3: “Vi mødes også bare for at drikke kaffe nogle gange.” |
Tilføj et interview-ID og en linje eller tidsmarkør til dine egne citater, så du kan finde dem i transskriptet. Notér også ændringer i kodernes betydning og datoen for dem. Hvis et udsagn ikke passer i skemaet, så undersøg det, før du beslutter at udelade det.
Kode: Studiegruppe som vendepunkt
Definition: Udsagn, hvor studiegruppen forbindes med en oplevet ændring i studielivet.
Ændring efter interview 4: Delt op i »studiegruppe som vendepunkt« og »faglig hjælp fra gruppen«, fordi to informanter beskrev gruppen som faglig støtte uden at nævne en ændring i, hvordan de havde det.
Konsekvens: Interview 1 til 3 er læst igennem igen med den nye opdeling.
Fra koder til temaer
Et kodetræ eller et tematisk kort kan hjælpe dig med at undersøge forbindelser. I eksemplet kunne »adgang til fællesskabet gennem små grupper« være en foreløbig idé. Undersøg både uddrag, der støtter idéen, og dem, der udfordrer den. En liste med emner er ikke i sig selv en færdig analyse.
En kode med én forekomst er ikke automatisk støj. Vurdér dens betydning for forskningsspørgsmålet; en usædvanlig erfaring kan nuancere et mønster. Braun og Clarke understreger, at hyppighed ikke afgør analytisk værdi. Begrund derfor dine valg, og underbyg fortolkningen med relevante uddrag og kontekst. Se deres vejledning om hyppighed og temaer. Arbejd videre i guiden til tematisk analyse.
Værktøjer til kodning
Du kan kode med overstregningstusch og marginnoter, og til ét enkelt interview er det helt fint. Ved flere interviews vokser behovet for at kunne samle alle passager med samme kode:
- Word eller Excel: du kan bruge kommentarer eller samle citater i en tabel som kodebogen ovenfor. Hold styr på, hvilket interview hvert uddrag kommer fra.
- NVivo: et analyseværktøj til at organisere materiale og arbejde med koder. Undersøg, om dit studie giver adgang, og afsæt tid til at lære værktøjet. Se gratis alternativer til NVivo.
- Taguette: open source-kodningsværktøj, gratis og enkelt, uden transskribering.
- Spirelight Student: gratis for studerende, med kodning direkte i transskriptet, delt kodebog på tværs af projektet og en kodeoversigt, der samler alle kodede uddrag i én tabel med CSV-eksport.
Vil du bruge en chatbot til at foreslå koder eller opsummere interviews, så læs først reglerne for ChatGPT og AI i analysen. Transskriptioner med navne må som regel ikke deles med en offentlig chatbot.
Sådan koder du i Spirelight
I Spirelight Student koder du direkte i transskriptet af dit interview. Har du kun lydfilen, kan du først få interviewet transskriberet automatisk. Arbejdsgangen er den samme som med papir og overstregningstusch, bare samlet ét sted:
- 1
Markér en passage
Fremhæv den del af transskriptet, du vil kode, fx et helt svar eller en enkelt sætning. - 2
Vælg eller opret en kode
Vælg en kode, du allerede har lavet, eller opret en ny, hvis passagen handler om noget, du ikke har en kode til endnu. - 3
Se alle kodede uddrag pr. kode
Når du har kodet, kan du se alle de uddrag, der har fået samme kode, samlet ét sted, så du kan læse dem side om side og sammenligne dem.
Værktøjet samler uddragene, men fortolkningen er din: hvad koderne betyder, og hvordan de bliver til temaer, afgør du selv, ligesom i trinene ovenfor.
Typiske fejl i kodningen
- At miste overblikket over kodernes betydning. Hvis »pres« dækker både eksamenskrav og økonomi, så notér forskellen og overvej, om koden skal deles.
- At glemme tidligere interviews. Når din forståelse ændrer sig, kan det være nødvendigt at genbesøge allerede kodede passager. Analysen bliver til gennem flere møder med materialet.
- At behandle en kode som dokumentation i sig selv. [Manglende støtte] kan være din fortolkning af et udsagn. Vis citatet og sammenhængen, og forklar, hvordan du når frem til din analytiske pointe.
- At kode alt lige grundigt. Passager uden relevans for forskningsspørgsmålene må gerne stå ukodet. Kod målrettet, ikke rituelt.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er kodning af et interview?
- Kodning er at sætte korte mærkater på de dele af dit transskript, der handler om det samme. Koderne gør et langt interview overskueligt og er første skridt mod at finde mønstre og temaer i dine data.
- Hvad er forskellen på induktiv og deduktiv kodning?
- Ved induktiv kodning lader du koderne vokse frem af data, uden en færdig liste på forhånd. Ved deduktiv kodning bruger du en kodeliste, du har lavet ud fra teori eller dit forskningsspørgsmål, før du læser data.
- Hvordan koder man et interview?
- Læs først hele transskriptet, og markér derefter de passager, der belyser dit forskningsspørgsmål, med korte kodenavne. Notér, hvad hver kode dækker, sammenlign uddrag med samme kode på tværs af interviews, og gå tilbage og ret tidligere kodninger, når din forståelse ændrer sig.
Læs også
Tematisk analyse trin for trin
Braun og Clarkes seks faser på dansk med et gennemgående eksempel, fra kodning til færdige temaer.
Meningskondensering
Fra naturlig meningsenhed til centralt tema, med et skema du kan kopiere direkte til dit bilag.
Sådan transskriberer du et interview
Regler, opstilling, eksempel og tidsforbrug. Alt du skal vide, før du transskriberer dit første interview.
Sådan citerer du et interview i din opgave
Henvisning med bilag og linjenumre, korte og lange citater, og hvad du må rette i et citat.