Kodning af kvalitative interviews

Opdateret 6. juli 2026 · 9 min. læsning · Af Spire Light

Kodning er broen mellem dine transskriberede interviews og din analyse. Uden kodning bliver analysen let til løse nedslag i de citater, du tilfældigvis husker; med kodning kan du vise, hvordan dine temaer faktisk er opstået af materialet. Her er tilgangene, en trinvis fremgangsmåde, et gennemgående eksempel og et ærligt blik på værktøjerne.

Hvad er kodning?

At kode er at sætte en etiket på et stykke tekst: et ord eller en kort formulering, der opsummerer, hvad passagen handler om. Koden »social isolation« kan fx dække alle de steder, hvor en informant fortæller om at være alene på studiet. Når hele materialet er kodet, kan du samle alle passager med samme kode og se mønstre på tværs af interviews.

En kode er ikke et tema. Koder ligger tæt på teksten og er mange; temaer er analytiske og få. Vejen går fra tekst til koder til kategorier til temaer, og den bevægelse er selve analysearbejdet.

Induktiv eller deduktiv kodning?

Grundvalget handler om, hvor koderne kommer fra. Induktiv kodning udvikler koderne af materialet: du læser åbent og lader kategorierne vokse frem. Deduktiv kodning starter med et kodeskema fra teori eller forskningsspørgsmål, som du lægger ned over teksten. I praksis arbejder de fleste opgaver blandet: et par teoretiske koder hjemmefra og åbenhed for alt det, teorien ikke havde forudset.

Åben, aksial og selektiv kodning

Begreberne stammer fra grounded theory, men bruges langt bredere som navne for tre runder i kodningen:

• Åben kodning: første gennemlæsning, hvor du koder tæt på teksten uden at begrænse antallet af koder. Her opstår typisk 30-80 koder.
• Aksial kodning: anden runde, hvor beslægtede koder samles i kategorier, og du undersøger relationerne: hvad er årsag, kontekst og konsekvens?
• Selektiv kodning: sidste runde, hvor du vælger de kernekategorier, analysen skal bæres af, og koder materialet igennem igen med fokus på netop dem.

Kodning trin for trin

1. 1

   Læs et helt interview uden at kode

   Du skal kende helheden, før du splitter den op. Notér kun umiddelbare indtryk.
2. 2

   Kod åbent, tæt på teksten

   Markér passager, og giv dem korte, beskrivende navne. Brug informantens egne ord som kodenavn, når de er præcise.
3. 3

   Skriv en kodebog undervejs

   For hver kode: navn, en definition på én linje og et eksempelcitat. Kodebogen holder dig konsekvent fra interview til interview.
4. 4

   Saml koder i kategorier

   Sortér koderne i grupper, der hører sammen, og slå dubletter sammen. Her falder antallet typisk fra 50 koder til 8-12 kategorier.
5. 5

   Kod materialet igennem igen

   Anden gennemkodning med den færdige kodebog sikrer, at de første interviews er kodet efter samme skema som de sidste.

Eksempel: kodning af et interviewuddrag

Uddraget her er fra samme opdigtede projekt om trivsel på studiet som i vores transskriberingsguide. Koderne står i kantede parenteser efter hver passage:

Bemærk, at koderne er beskrivende, ikke fortolkende endnu. Om [studiegruppe som vendepunkt] og [uformelt fællesskab] senere samles under temaet »fællesskab før faglighed«, afgøres i kategoriseringen, ikke i første gennemlæsning.

Fra koder til temaer

Når materialet er kodet, samler du koderne i et kodetræ: temaer øverst, kategorier under dem og koder nederst. Tegn det, flyt rundt, og vær hård ved koder med én forekomst; enten hører de under noget større, eller også er de støj. Et tema skal kunne bære et afsnit i analysen og skal kunne dokumenteres med citater fra flere interviews. Arbejder du med tematisk analyse, fortsætter processen i guiden til tematisk analyse.

Værktøjer til kodning

Du kan kode med overstregningstusch og marginnoter, og til ét enkelt interview er det helt fint. Ved flere interviews vokser behovet for at kunne samle alle passager med samme kode:

• Word eller Excel: gratis og velkendt, men manuel: du klipper citater ind i skemaer selv, og optællinger vedligeholder du i hånden.
• NVivo: professionel kodningssoftware med stort funktionsomfang, betalt licens og en læringskurve, der kan æde en uges specialetid. Se gratis alternativer til NVivo.
• Taguette: open source-kodningsværktøj, gratis og enkelt, uden transskribering.
• Spirelight Student: gratis for studerende, med kodning direkte i transskriptet, delt kodebog på tværs af projektet og en kodeoversigt, der samler alle kodede uddrag i én tabel med CSV-eksport.

Typiske fejl i kodningen

• At kode uden kodebog. Efter tre interviews betyder koden »pres« pludselig tre forskellige ting. Skriv definitionerne ned fra start.
• At springe anden gennemkodning over. Kodebogen bliver klogere undervejs; de første interviews skal kodes om, ellers er materialet skævt.
• At lade koderne blive konklusioner. Koden [manglende støtte] er en observation, ikke et analyseresultat. Analysen begynder, når du spørger hvorfor og hvornår.
• At kode alt lige grundigt. Passager uden relevans for forskningsspørgsmålene må gerne stå ukodet. Kod målrettet, ikke rituelt.