Tematisk analyse trin for trin

Opdateret 10. oktober 2026 · 10 min. læsning · Af Spire Light

Tematisk analyse er en kvalitativ analysemetode, hvor du finder, fortolker og beskriver mønstre, kaldet temaer, på tværs af dine data, for eksempel en række interviews. Du koder relevante passager, udvikler temaer ud fra koderne og forklarer, hvad mønstrene betyder for dit forskningsspørgsmål.

Her får du Braun og Clarkes seks faser forklaret på dansk, en temaoversigt og et opdigtet eksempel fra citat til kode og tema.

Hvad er tematisk analyse?

Tematisk analyse er en metode til at identificere, analysere og afrapportere mønstre, altså temaer, i kvalitative data. Der findes flere tilgange. Denne guide tager udgangspunkt i Virginia Braun og Victoria Clarkes refleksive tematiske analyse, som de første gang beskrev i 2006 og siden har videreudviklet. Du skal stadig begrunde dine teoretiske valg; fleksibilitet betyder ikke, at analysen er teorifri.

Et tema er ikke bare noget, mange informanter nævner. Et tema samler et mønster, der siger noget vigtigt i forhold til dit forskningsspørgsmål. Hyppighed er et fingerpeg, ikke et kriterium; et mønster, tre ud af fem informanter kredser om på hver sin måde, kan være et stærkere tema end noget, alle nævner i forbifarten.

Braun og Clarkes seks faser

Faserne er en arbejdsgang, ikke en trappe: du bevæger dig frem og tilbage mellem dem, efterhånden som analysen skærpes.

Fase 1: Bliv fortrolig med dine data

Læs alle transskripter igennem, gerne mens du lytter til optagelserne, og notér umiddelbare idéer. Mangler du stadig at skrive interviewene ud, kan du starte med at omsætte optagelserne til tekst. Har du transskriberet automatisk, er korrekturlæsningen en anledning til at lære materialet at kende. Genlæs også teksten og notér dine første fortolkninger.

Fase 2: Generér de første koder

Kod systematisk hele materialet, tæt på teksten. Fremgangsmåden er beskrevet i detaljer i guiden til kodning af interviews; kort fortalt markerer du passager og giver dem korte etiketter. Mange kalder dette trin tematisk kodning, fordi koderne er byggestenene til de temaer, du udvikler bagefter. I refleksiv tematisk analyse udvikler og reviderer du koderne undervejs, frem for at anvende en fast kodebog som facit.

Fase 3: Byg temaer af koderne

Sortér koderne i mulige temaer. Et mindmap eller et kodetræ hjælper: hvilke koder klumper sig sammen, hvilke er undertemaer, og hvilke passer ingen steder? Intet slettes endnu; tvivlerne parkeres i en midlertidig gruppe.

Fase 4: Gennemgå temaerne

Test hvert temakandidat på to niveauer: holder temaet, når du læser alle dets kodede passager samlet, og dækker temakortet materialet som helhed? Temaer, der ikke kan bære, slås sammen, deles op eller droppes.

Fase 5: Definér og navngiv temaerne

Skriv for hvert tema en kort definition: hvad handler temaet om, og hvad handler det ikke om? Gode temanavne er sigende, gerne med et citat: »Man skal selv række ud« fortæller mere end »Socialt ansvar«.

Fase 6: Skriv analysen

Analysen disponeres efter temaerne. Hvert temaafsnit fremlægger mønstret, dokumenterer med udvalgte citater og forbinder til teori og forskningsspørgsmål. Citaterne skal bære pointen, ikke udfylde pladsen.

Gennemgående eksempel: fra data til temaer

Forestil dig, at du undersøger, hvordan førsteårsstuderende oplever at høre til på studiet. Tabellen viser mulige analytiske valg i et fiktivt materiale. En anden analyse kan give andre velbegrundede koder; ét citat er ikke i sig selv dokumentation for et helt tema.

Vi fortsætter det opdigtede projekt om trivsel blandt førsteårsstuderende. Efter fase 2 findes blandt andet koderne [social isolation], [studiegruppe som vendepunkt], [uformelt fællesskab], [tilhørsforhold], [faglig tvivl] og [sammenligning med andre]. I fase 3-5 bliver de til to temaer:

I fase 6 dokumenteres tema 1 så med citater som Marias: »lige indtil studiegruppen kom i gang. Det ændrede ret meget for mig«, efterfulgt af analysen af, hvad citatet viser.

Temaoversigt: koder, temaer og citater

En temaoversigt samler i én tabel, hvilke koder der hører til hvert tema, og hvilke citater der dokumenterer dem. Den giver overblik i fase 5 og 6, gør det lettere at vælge de citater, der bærer pointen, og kan lægges i bilag, så læseren kan følge vejen fra data til tema. Byg den som en enkel tabel i Word eller Excel med tre kolonner:

Tilføj gerne en kolonne med interview og linjenummer, når du bruger dine egne data. Oversigten er et arbejdsredskab: et tema er stadig dit fortolkede mønster, ikke summen af de citater, der står i tabellen.

Induktiv eller deduktiv tematisk analyse?

Tematisk analyse kan køres induktivt, hvor temaerne udvikles af materialet, eller deduktivt, hvor du leder efter mønstre ud fra teori. Braun og Clarke skelner desuden mellem semantiske temaer, der ligger i det, informanterne eksplicit siger, og latente temaer, der ligger i antagelserne bag. Vælg ud fra dit spørgsmål og teoretiske ståsted, og forklar valget i metodeafsnittet. Ingen af retningerne er et automatisk standardvalg for studieopgaver.

Sådan skriver du analysen op

• Disponér efter temaer, ikke efter interviews eller spørgsmål.
• Indled hvert temaafsnit med mønstret, og lad citaterne dokumentere det bagefter.
• Henvis præcist til bilag, fx (bilag 3, linje 114-118), så læseren kan efterprøve tolkningen.
• Vis også modstemmer: et tema bliver mere troværdigt af, at du fremlægger den informant, der afviger, og forklarer hvorfor.
• Gem tallene til metodeafsnittet. »Fire ud af fem informanter« er fint at nævne, men tematisk analyse skal ikke forklædes som statistik.

Tematisk analyse i praksis

Det praktiske flaskehalsarbejde ligger i fase 1-2: transskription og kodning. Med Spirelight Student kan du transskribere gratis, kode direkte i transskriptet og samle kodede passager i en oversigt. Værktøjets kodebog kan bruges som en foranderlig liste over koder; den er ikke et krav om faste kategorier. Fortolkning og refleksion er dit arbejde gennem alle seks faser.

Overvejer du alternativer til tematisk analyse, er meningskondensering en anden måde at arbejde med meningsindholdet i interviewudsagn på. Vælg tilgang ud fra forskningsspørgsmålet, og begrund eventuelle kombinationer af metoder.

Kilder til Braun og Clarkes tematiske analyse

Se forfatternes egen gennemgang af de seks faser i refleksiv tematisk analyse, forskellige tilgange til tematisk analyse og deres metodiske spørgsmål og svar. Eksemplerne her er opdigtede undervisningseksempler, ikke forskningsresultater.