Anonymisering af interviews og transskriptioner

Opdateret 10. oktober 2026 · 9 min. læsning · Af Spire Light

Når du lover dine informanter anonymitet, skal løftet holde hele vejen fra lydfil til færdig opgave. Det kræver mere end at skifte navnet ud. Her får du forskellen på anonyme og pseudonymiserede data, en liste over det, du skal erstatte, en arbejdsgang trin for trin og et eksempel før og efter.

Anonym eller pseudonymiseret?

I hverdagen bruger vi »anonymiseret« om alt, hvor navnet er fjernet. Juridisk er der en vigtig forskel:

Det følger af betragtning 26 i databeskyttelsesforordningen, en af GDPR's indledende bemærkninger. For dig betyder det, at transskriptionerne skal behandles efter reglerne om persondata, så længe lydfilen eller nøglen findes. Når du skriver »anonymiseret« i opgaven og i samtykkeerklæringen, mener du som regel, at personen ikke kan genkendes af læserne. Det er et realistisk mål. Skriv det præcist, så du ikke lover mere, end du kan holde.

Hvad skal du erstatte?

Tænk i to lag. Direkte identifikatorer peger på én person alene. Indirekte identifikatorer kan pege på personen i kombination med hinanden eller for nogen, der kender miljøet.

• Direkte: navne, kælenavne, CPR-numre, e-mail, telefonnumre, adresser, brugernavne og billeder.
• Indirekte: arbejdsplads, afdeling, skole, by eller landsdel, præcis alder, stilling, uddannelse, nationalitet, sjældne sygdomme, usædvanlige livsbegivenheder og datoer.
• Andre personer: kolleger, ledere, familie og venner, som informanten nævner. De har ikke givet samtykke, så de skal også anonymiseres.
• Kombinationer: »den eneste mandlige sygeplejerske på afdelingen« er nok til at genkende nogen, selv uden navn.

Sådan anonymiserer du et transskript trin for trin

1. 1

   Beslut niveauet, før du transskriberer

   Skriv ned, hvad der skal erstattes, og hvordan. Så bliver det ens i alle interviews, også hvis I er flere i gruppen.
2. 2

   Lav en nøgle (pseudonymliste)

   Giv hver informant et pseudonym eller en kode, fx »Maria« eller »Informant 3«. Gem listen adskilt fra transskriptionerne, og slet den, når du ikke har brug for den.
3. 3

   Omdøb talerne

   Brug pseudonymet som talerlabel fra starten, så det rigtige navn aldrig står i dokumentet.
4. 4

   Erstat detaljer med en kategori

   Skriv fx [arbejdsplads], [by i Jylland] eller [kollega 1] i skarpe parenteser. Så kan læseren se, at noget er erstattet, og hvad slags oplysning det var.
5. 5

   Generalisér detaljer

   En alder på 34 bliver »i 30'erne«, og »Aarhus Universitetshospital« bliver »et stort universitetshospital«. Behold det, analysen har brug for, og fjern resten.
6. 6

   Læs igennem som en kollega

   Spørg dig selv: kunne en kollega, en leder eller et familiemedlem genkende personen ud fra det, der står? Hvis ja, så generalisér mere.
7. 7

   Tjek filnavne og metadata

   Navngiv filer med pseudonymer, ikke rigtige navne. I Word kan du fjerne forfatter og andre skjulte oplysninger under Filer > Oplysninger > Kontrollér, om der er problemer > Undersøg dokument.

Eksempel før og efter

Pointen om underbemanding er bevaret, fordi den er vigtig for analysen. Byen, uddannelsesstedet, måneden og lederens navn er fjernet, fordi de tilsammen kunne pege på én bestemt person. Afdelingens type er generaliseret. Om du skal generalisere endnu mere, afhænger af, hvor lille feltet er.

Nøglefilen: hvis du har brug for en

En nøgle er en liste, der kobler pseudonymer til rigtige navne og kontaktoplysninger. Du har kun brug for den, hvis du skal kontakte informanterne igen, fx for at sende dem et citat til godkendelse eller for at slette deres data, hvis de trækker samtykket tilbage.

• Beskyt nøglen med en adgangskode, og gem den et andet sted end transskriptionerne.
• Del den ikke med vejleder eller censor.
• Slet den sammen med lydfilerne, når projektet er afsluttet.

Hvor og hvor længe du må opbevare data, afhænger af dit studiested. Se oversigten i guiden til GDPR i opgaven.

Når feltet er lille

Interviewer du fem ledere i samme kommune, elever i én klasse eller medarbejdere på din egen praktikplads, kan informanterne genkende hinanden, selv om ingen udenforstående kan. Så hjælper pseudonymer alene ikke. Overvej at:

• beskrive informanterne samlet i stedet for én ad gangen, fx »tre af de fem ledere har mere end ti års erfaring«
• undlade at koble citater til en bestemt informant, hvis koblingen ikke er nødvendig for analysen
• fortælle informanterne ærligt, at personer, der kender dem godt, måske kan genkende deres udsagn
• aftale med informanten, om et særligt følsomt citat må bruges

Virksomheder og organisationer

Skriver du om en virksomhed, en kommune eller en skole, kan organisationen ønske at være anonym, også selv om de enkelte medarbejdere er det. Erstat navnet med en beskrivelse, der bevarer det, analysen har brug for, fx »en mellemstor dansk produktionsvirksomhed«, og fjern detaljer som adresse, kendte produkter og navne på ledere. Husk, at en meget præcis beskrivelse af branche, størrelse og by kan være nok til at genkende den.

Indeholder opgaven fortrolige oplysninger om organisationen, så spørg din vejleder, om dit studiested har regler for fortrolige bilag eller opgaver, før du lover noget.

Lydfiler og video er svære at anonymisere

En stemme kan genkendes, og en video viser ansigtet. Derfor indeholder lydfilen næsten altid personoplysninger, og den skal opbevares sikkert og slettes, når du ikke har brug for den længere. Det er transskriptet, ikke optagelsen, du anonymiserer og bruger i opgaven.

Sådan gør du i Spirelight

Spirelight anonymiserer ikke automatisk, men arbejdsgangen er enkel:

• Omdøb talerne til pseudonymer, når transskriptet er klar.
• Ret navne og andre kendetegn direkte i editoren, mens du lytter igennem.
• Eksportér til Word, og brug Søg og erstat til at fange de sidste forekomster af et navn.
• Slet lydfilen i Spirelight, når du ikke længere har brug for den. Slettede filer ligger i papirkurven i 30 dage.

Sådan beskriver du anonymiseringen i opgaven

Når navne og kendetegn er erstattet, er du klar til at citere. Se, hvordan du citerer et interview i din opgave.

Kilder og opdatering

• Databeskyttelsesforordningen, betragtning 26 om anonyme og pseudonymiserede oplysninger.
• Datatilsynet: hvad er personoplysninger?
• AU Library: god datapraksis

Gennemgået 9. oktober 2026.