Spørgeskema: sådan laver du et godt spørgeskema

Opdateret 10. oktober 2026 · 12 min. læsning · Af Spire Light

Et spørgeskema er en fast række spørgsmål, som alle respondenter besvarer med de samme formuleringer og de samme svarmuligheder. Et godt spørgeskema bygger på din problemformulering, stiller ét klart spørgsmål ad gangen og er afprøvet på nogle få personer fra målgruppen, før det bliver sendt ud.

Nedenfor kan du se, hvordan du bygger skemaet op trin for trin, hvilke spørgsmålstyper du kan vælge imellem, og hvordan en Likert-skala fungerer. Du får også svar på, hvor mange der skal svare, hvornår et interview er et bedre valg, og hvad GDPR betyder for dit spørgeskema.

Hvad er et spørgeskema?

Et spørgeskema er et standardiseret redskab til at indsamle data fra mange personer på én gang. Standardiseret betyder, at alle får de samme spørgsmål, formuleret på samme måde og stillet i samme rækkefølge. Det er det, der gør svarene sammenlignelige: forskelle i svarene skal skyldes respondenterne, ikke måden, de blev spurgt på.

Når du bruger skemaet til at indsamle data om en bestemt gruppe, taler man om en spørgeskemaundersøgelse eller en survey. Den består af mere end selve skemaet. Du skal også afgrænse, hvem du vil sige noget om (populationen), beslutte, hvem der skal have skemaet (stikprøven), og planlægge, hvordan svarene skal analyseres. Det er de valg, der afgør, hvad du til sidst kan konkludere.

Spørgeskemaet hører typisk hjemme i kvantitativ metode, hvor du vil måle, hvor udbredt noget er, sammenligne grupper eller teste en sammenhæng. Det er stærkt til bredde og svagt til dybde: du får svar fra mange, men kun på det, du havde tænkt på at spørge om.

Er et spørgeskema kvalitativt eller kvantitativt?

Som regel kvantitativt. Lukkede spørgsmål med faste svarmuligheder giver tal, som du kan tælle op og analysere statistisk. Men et spørgeskema kan også have åbne spørgsmål, hvor respondenten skriver sit eget svar. De svar er kvalitative data, som du skal læse, kode og fortolke som tekst.

Det er altså ikke redskabet, men datatypen og din analyse, der afgør, om data er kvalitative eller kvantitative. Et skema med mange lukkede spørgsmål og et enkelt kommentarfelt er en kvantitativ undersøgelse med et kvalitativt supplement. Et skema, der kun består af åbne spørgsmål, minder mere om et skriftligt interview, og så bør du overveje, om et rigtigt interview ville give dig bedre data. Forskellen på de to datatyper er forklaret i guiden til kvalitativ eller kvantitativ metode.

Sådan laver du et godt spørgeskema trin for trin

De fleste problemer i en spørgeskemaundersøgelse opstår, før skemaet bliver sendt ud. Brug tid på de første trin, så sparer du tid i analysen.

1. 1

   Start med problemformuleringen

   Skriv de begreber op, din problemformulering bygger på, og beslut, hvad du skal vide om hvert af dem. Tester du en hypotese, skal skemaet kunne måle begge de forhold, den handler om.
2. 2

   Operationalisér begreberne

   Et begreb som trivsel eller arbejdsmiljø kan ikke måles direkte. Oversæt det til konkrete spørgsmål, og brug gerne spørgsmål fra anerkendte, afprøvede skemaer, når de findes, frem for at opfinde dine egne. Husk at angive kilden.
3. 3

   Vælg population og udvælgelse

   Beslut, hvem du vil sige noget om, og hvordan du når dem. Det afgør, hvor langt du kan generalisere dine resultater.
4. 4

   Skriv spørgsmål og svarkategorier

   Formulér ét spørgsmål ad gangen, og sørg for, at svarkategorierne dækker alle muligheder uden at overlappe.
5. 5

   Byg skemaet op

   Start med lette spørgsmål, der tydeligt handler om emnet, saml spørgsmål om samme tema, og placér følsomme spørgsmål og baggrundsspørgsmål sent i skemaet. Skriv en kort introduktion om formålet, tidsforbruget, anonymiteten og hvem du er.
6. 6

   Pilottest skemaet

   Lad nogle få personer fra målgruppen udfylde skemaet, og spørg ind bagefter. Ret de spørgsmål, der bliver misforstået.
7. 7

   Send ud, og følg op

   Send en eller to venlige påmindelser til dem, der ikke har svaret. Notér, hvor mange der fik skemaet, og hvor mange der svarede, så du kan beregne svarprocenten.

Spørgsmålstyper og gode formuleringer

Spørgsmålstypen bestemmer, hvilke data du får, og dermed hvilken analyse du kan lave. De mest brugte typer er:

Uanset type gælder de samme regler for formuleringerne:

• Ét spørgsmål ad gangen. »Hvor tilfreds er du med vejledningen og feedbacken?« er to spørgsmål. Del det op.
• Neutrale ord. Undgå formuleringer, der antyder et rigtigt svar, og giv skalaen lige mange positive og negative muligheder.
• Hverdagssprog. Fagbegreber og forkortelser bliver forstået forskelligt, og så svarer respondenterne i praksis på forskellige spørgsmål.
• Ingen dobbelte negationer. »Er du uenig i, at der ikke er nok grupperum?« er svært at svare præcist på.
• En tydelig tidsramme. »Hvor mange timer har du forberedt dig i den seneste uge?« giver bedre data end »Hvor meget forbereder du dig normalt?«.
• Et bevidst valg om »ved ikke«. Muligheden er ærlig, når nogle reelt ikke kan svare, men den kan også blive en nem udvej.

Likert-skala: eksempel med fem punkter

En Likert-skala måler holdninger ved at bede respondenten tage stilling til en række udsagn på en skala fra uenig til enig. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske psykolog Rensis Likert, der beskrev metoden i 1932. Den mest brugte udgave har fem svarmuligheder med et neutralt midtpunkt.

Strengt taget er hvert udsagn et Likert-item, og skalaen er summen af flere items, der måler det samme. I eksemplet måler de fire udsagn tilsammen, hvordan de studerende oplever feedbacken. Udsagn 4 er formuleret negativt og skal derfor vendes, før du lægger svarene sammen: 5 bliver til 1, 4 til 2 og så videre. Negativt formulerede udsagn kan afsløre respondenter, der sætter kryds i samme kolonne hele vejen ned, men de kan også forvirre. Test dem i pilottesten.

Svarene på et enkelt item er ordinale data: du ved, at 4 er mere end 3, men ikke, at afstanden er den samme som mellem 2 og 3. Vis derfor fordelingen på svarkategorierne, og brug medianen frem for gennemsnittet. Om man må beregne gennemsnit af en samlet skala med flere items, er omdiskuteret, men det er udbredt. Vælg bevidst, og begrund valget.

Antallet af punkter er også et valg. Med et lige antal, fx fire, skal respondenten tage stilling til den ene eller den anden side. Med et ulige antal er der plads til en neutral holdning. Vælg ud fra, om en neutral holdning er et reelt svar på dit spørgsmål.

Hvor mange spørgsmål skal der være i et spørgeskema?

Der findes ikke et rigtigt antal. Skemaet skal være så langt, som din problemformulering kræver, og ikke længere. Gå spørgsmålene igennem ét for ét, og spørg: hvor i analysen bruger jeg svaret? Kan du ikke svare på det, så slet spørgsmålet.

Længden har en pris. Jo længere skemaet er, jo flere stopper undervejs, og jo flere begynder at svare hurtigt og overfladisk. Fortæl respondenterne ærligt, hvor lang tid det tager, og mål tiden i pilottesten i stedet for at gætte.

Pilottest: prøv skemaet af først

En pilottest er en prøveudsendelse til nogle få personer, der ligner dine respondenter. Bed dem tænke højt, mens de svarer, eller spørg ind bagefter: Hvad forstod du ved spørgsmålet? Manglede der en svarmulighed? Var der spørgsmål, du ikke havde lyst til at svare på?

Pilottesten afslører misforståelser, manglende svarkategorier, en uheldig rækkefølge og tekniske fejl i spørgeskemaværktøjet, fx at et spring i skemaet sender folk videre til de forkerte spørgsmål. Som udgangspunkt indgår pilotpersonerne ikke i selve undersøgelsen. Skriv i metodeafsnittet, hvad du ændrede efter testen.

Hvor mange skal svare på et spørgeskema?

Det afhænger af, hvad du vil bruge svarene til, og der findes ikke ét tal, der gør en undersøgelse god nok. Vil du beskrive en lille, afgrænset gruppe, fx alle ansatte på én arbejdsplads, kan du spørge dem alle. Vil du sammenligne undergrupper eller teste en sammenhæng statistisk, skal hver gruppe være stor nok til, at forskelle kan skilles fra tilfældig variation. Planlægger du statistiske test, så aftal med din vejleder, hvordan du vurderer, hvor mange svar du har brug for.

Antallet er kun halvdelen af svaret. Mange svar redder ikke en skæv undersøgelse. Det afgørende er, hvem der har svaret, og om de ligner den gruppe, du vil sige noget om.

Repræsentativitet: hvem kunne svare?

Start med udvælgelsesrammen, altså den liste eller kanal, du når respondenterne igennem. Deler du et link i en Facebookgruppe for dit hold, kan kun de, der er med i gruppen og ser opslaget, svare. Er de anderledes end resten af holdet, er skævheden bygget ind, før den første har svaret. Det samme gælder, når folk selv vælger at deltage: de mest engagerede eller de mest utilfredse svarer ofte først.

Svarprocent og frafald

Svarprocenten er antallet af besvarelser delt med antallet af personer, der fik skemaet. Frafaldet er de personer, der ikke svarede. En lav svarprocent er et advarselstegn, men ikke i sig selv et bevis på, at resultaterne er skæve. Problemet opstår, når de, der ikke svarer, adskiller sig systematisk fra dem, der gør, på netop det, du undersøger. Omvendt garanterer en høj svarprocent ikke, at du kan generalisere.

• Angiv, hvor mange der fik skemaet, hvor mange der svarede, og hvor mange der stoppede undervejs.
• Sammenlign respondenterne med det, du ved om populationen, fx fordelingen på alder, køn eller semester.
• Diskutér, i hvilken retning et eventuelt frafald kan have trukket resultaterne.

Hvor langt du kan generalisere, er en del af din diskussion af validitet og reliabilitet.

Spørgeskema eller interview?

Spørgeskemaet svarer på hvor mange og hvor ofte. Interviewet svarer på hvordan og hvorfor. Vælg et interview i stedet, når:

• du vil forstå oplevelser, begrundelser eller betydninger, som ikke kan presses ned i faste svarkategorier
• du endnu ikke ved nok om feltet til at formulere gode svarmuligheder
• gruppen er så lille eller svær at nå, at en statistisk analyse alligevel ikke giver mening
• emnet er så følsomt eller komplekst, at det kræver en samtale, hvor du kan spørge ind og forklare

De to metoder kan også kombineres. Et par indledende interviews kan give dig sproget og kategorierne til skemaet, og opfølgende interviews kan forklare de mønstre, skemaet viser. Vælger du interviewet, så læs guiden om det semistrukturerede interview, som er den form, de fleste studieopgaver bruger.

Spørgeskemaer og GDPR

GDPR gælder også for spørgeskemaer, hvis svarene kan føres tilbage til en person. Det er tydeligt, når du beder om navn eller e-mail, men mange værktøjer gemmer også IP-adresser, og en kombination af baggrundsspørgsmål kan pege på en bestemt person. Er der kun én mandlig sygeplejerske over 50 på en afdeling, er hans besvarelse ikke anonym, selvom han ikke har skrevet sit navn.

• Brug det spørgeskemaværktøj, dit studiested anbefaler.
• Slå indsamling af navn, e-mail og IP-adresse fra, hvis du ikke skal bruge dem.
• Spørg kun om de baggrundsoplysninger, din analyse faktisk bruger.
• Fortæl i introduktionen, hvad svarene bruges til, hvem der ser dem, og hvornår de bliver slettet.
• Vær ekstra varsom med spørgsmål om helbred og andre følsomme oplysninger.

Er besvarelserne reelt anonyme, gælder GDPR ikke for dem, men vær ærlig over for dig selv om, hvorvidt de er det. Reglerne for spørgeskemaer er uddybet i guiden om GDPR i opgaven.