Litteraturstudie: sådan laver du et litteraturstudie

Opdateret 10. oktober 2026 · 10 min. læsning · Af Spire Light

Et litteraturstudie er en undersøgelse, hvor din empiri er eksisterende forskning. Du besvarer din problemformulering ved systematisk at søge, udvælge, vurdere og sammenfatte studier, som andre har udført, i stedet for selv at indsamle data.

Nedenfor kan du se, hvordan du formulerer et søgbart spørgsmål, bygger en søgestrategi med blokke og søgeord, vælger databaser og inklusionskriterier og holder overblikket i en læsematrix. Til sidst kan du følge et opdigtet eksempel fra spørgsmål til analyse.

Hvad er et litteraturstudie?

I et litteraturstudie er de inkluderede studier dit datamateriale. Du analyserer dem på samme måde, som du ellers ville analysere interviews eller spørgeskemasvar: systematisk, gennemsigtigt og med en tydelig begrundelse for hvert valg. Litteraturstudier er især udbredte på sundhedsfaglige uddannelser som sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, men bruges også i pædagogik, socialt arbejde og samfundsfag.

Et litteraturstudie er noget andet end den litteraturgennemgang, som mange opgaver har i begyndelsen. En litteraturgennemgang placerer din egen undersøgelse i forhold til, hvad andre har fundet. I et litteraturstudie er litteraturen selve undersøgelsen, og derfor stilles der krav til søgning og udvælgelse, som minder om kravene til al anden empiri.

Nogle projekter kombinerer et litteraturstudie med et par interviews, fx med fagpersoner, der kan perspektivere fundene. Så skal interviewene planlægges lige så omhyggeligt som søgningen, fx som et semistruktureret interview med en interviewguide.

Litteraturstudie eller systematisk review?

Betegnelserne bliver brugt forskelligt, men forskellen ligger i, hvor omfattende og kontrolleret processen er:

• Litteraturstudie er den brede betegnelse for en undersøgelse, der bygger på eksisterende litteratur.
• Systematisk litteraturstudie følger en dokumenteret søgning og udvælgelse med kriterier, der er fastlagt på forhånd, men i et omfang, der passer til en studieopgave: ofte én studerende eller en lille gruppe, et begrænset antal databaser og en kort tidsramme.
• Systematisk review er forskningens mest omfattende form. Det følger en protokol, der ofte offentliggøres på forhånd, søger bredt i mange databaser og lader to personer udvælge og vurdere studierne uafhængigt af hinanden. Nogle reviews samler også resultaterne statistisk i en metaanalyse.
• Narrativt review giver et overblik over et felt uden en fuldt dokumenteret søgning. Det kan være nyttigt som baggrund, men er svært at efterprøve.

De fleste studieopgaver er systematiske litteraturstudier, der er inspireret af det systematiske review, men ikke lever op til alle dets krav. Kald dit studie det, det er. Står der systematisk review på forsiden, forventer læseren en proces, du næppe har haft tid og ressourcer til. Tjek, hvad din uddannelse kalder det, og hvilke krav der følger med.

Start med et fokuseret spørgsmål

Et litteraturstudie står og falder med spørgsmålet. Er det for bredt, finder du tusindvis af studier. Er det for snævert, finder du ingen. Et spørgsmål bliver søgbart, når du kan dele det op i nogle få centrale begreber, og det skal hænge tæt sammen med din problemformulering.

Inden for sundhed bruger mange PICO til at strukturere spørgsmål om effekt: Population (hvem), Intervention (hvad bliver gjort), Comparison (sammenlignet med hvad) og Outcome (hvilket udfald). Til kvalitative spørgsmål om oplevelser bruges ofte PICo: Population, phenomenon of Interest (fænomenet) og Context (sammenhængen). Modellerne er hjælpemidler, ikke krav. Pointen er, at hvert element bliver en blok i din søgning.

Litteratursøgning: blokke, søgeord og databaser

En systematisk litteratursøgning bygger du op i blokke. Hver blok svarer til ét begreb fra dit spørgsmål, og i hver blok samler du de ord, forfatterne kunne have brugt om begrebet.

1. 1

   Del spørgsmålet op i begreber

   Tag de to til fire vigtigste begreber fra dit spørgsmål. De bliver dine blokke.
2. 2

   Find søgeord til hver blok

   Skriv synonymer, beslægtede ord og engelske oversættelser op. Mange databaser har også faste emneord, fx MeSH i PubMed, som samler studier om samme emne under ét ord.
3. 3

   Kombinér med OR og AND

   Søgeord i samme blok kombineres med OR, så du får alt om begrebet. Blokkene kombineres med AND, så du kun får studier, der handler om alle begreberne.
4. 4

   Brug trunkering og frasesøgning

   I de fleste databaser finder en stjerne alle endelser: nurs* finder nurse, nurses og nursing. Anførselstegn finder en præcis frase, fx "intensive care".
5. 5

   Test og justér

   Får du for mange resultater, så stram søgeordene. Får du for få, så tilføj synonymer. Tjek, om de studier, du allerede kender, dukker op.
6. 6

   Dokumentér søgningen

   Notér dato, database, søgestreng, filtre og antal resultater. Det skal stå i opgaven, så læseren kan gentage søgningen.

Hvor skal du søge?

Hvor du søger, afhænger af dit fag. De fleste kombinerer fire typer indgange:

• Dit studiesteds bibliotek. Bibliotekets søgning dækker bøger, tidsskrifter og ofte en række databaser på én gang, og her finder du også den fuldtekst, dit studiested har adgang til.
• bibliotek.dk. Danske bibliotekers fælles søgning, hvor du kan finde materialer fra hele landet og bestille dem til dit lokale bibliotek. Nyttig til danske udgivelser.
• Google Scholar. Bred og hurtig, men søgningen kan ikke styres lige så præcist som i fagdatabaserne, og resultaterne er svære at dokumentere og gentage. Brug den som supplement.
• Fagdatabaser. En systematisk søgning bør omfatte de databaser, der dækker dit fag, fx PubMed og CINAHL inden for sundhed, PsycINFO inden for psykologi og ERIC inden for uddannelse. Hvilke du har adgang til, afhænger af dit studiested.

Spørg på dit bibliotek, om de tilbyder vejledning i søgning. En bibliotekar kan ofte hurtigt se, om din søgestreng mangler oplagte synonymer eller emneord.

Inklusionskriterier og udvælgelse

Inklusions- og eksklusionskriterier bestemmer, hvilke studier der kommer med. Fastlæg dem, før du begynder at læse, så det er dit spørgsmål og ikke dine forventninger, der afgør udvælgelsen. Typiske kriterier handler om:

• population og sammenhæng, fx voksne patienter på hospitaler
• emne eller fænomen, der skal svare til dit spørgsmål
• studiedesign, fx kun kvalitative studier
• sprog, fx dansk, norsk, svensk og engelsk
• udgivelsesperiode, med en begrundelse for afgrænsningen
• publikationstype, fx fagfællebedømte artikler

Udvælgelsen foregår i trin. Først læser du titler og abstracts og sorterer de studier fra, der tydeligt ikke passer. Derefter læser du de resterende i fuld længde og vurderer dem mod kriterierne. Notér antallet ved hvert trin og grunden til, at studier blev valgt fra. Mange viser forløbet i et flowdiagram efter PRISMA. Spørg din vejleder, om din uddannelse forventer det.

Hvor mange studier skal du have med?

Der findes ikke et fast antal. Det afhænger af dit spørgsmål, af hvor meget forskning der findes på området, og af opgavens omfang. Finder du næsten ingen studier, er spørgsmålet eller kriterierne for snævre, og du må udvide søgningen. Finder du langt flere, end du kan nå at læse grundigt, må du skærpe spørgsmålet. Det vigtige er, at antallet er resultatet af en søgning, du kan begrunde, og ikke af, hvornår du løb tør for tid. Aftal med din vejleder, hvad der er realistisk.

Vurdér kvaliteten

Et studie er ikke godt, bare fordi det er udgivet. Vurdér hvert inkluderet studie kritisk: Passer designet til spørgsmålet? Er udvælgelsen af deltagere beskrevet? Er analysen gennemsigtig? Der findes tjeklister til kritisk vurdering af forskellige studiedesign, og mange uddannelser anbefaler en bestemt. For kvalitative studier gælder de samme kvalitetskriterier, som du kender fra kvalitativ metode. Vurderingen skal bruges i analysen og diskussionen, ikke bare stå i et bilag.

Læsematrix: overblik over studierne

En læsematrix er et skema, hvor du udfylder de samme oplysninger for hvert inkluderet studie. Den tvinger dig til at læse systematisk og gør det let at sammenligne studierne, når du skal analysere. Kolonnerne afhænger af dit spørgsmål, men de fleste matricer ligner den herunder.

Når matricen er udfyldt, kan du se mønstre på tværs af studierne. Her går to ting igen: de pårørende savner forudsigelig information, og inddragelsen afhænger af den enkelte sygeplejerske. Det er begyndelsen på din analyse. Mange bruger en tematisk tilgang, hvor fund fra de enkelte studier kodes og samles i temaer på tværs. Husk at tage styrker og svagheder med: et tema, der kun bygger på svage studier, står svagere i din konklusion.

Skriv analysen tema for tema, ikke studie for studie. Et kapitel, der refererer studie A, så studie B og så studie C, overlader sammenligningen til læseren. Et kapitel, der er bygget op om temaerne, viser, hvor studierne er enige, hvor de peger i forskellige retninger, og hvad det betyder for dit spørgsmål.

Eksempel på et litteraturstudie

Eksemplet er opdigtet. Det viser de vigtigste valg i et tænkt systematisk litteraturstudie fra sygeplejerskeuddannelsen, fra spørgsmål til analyse. Tallene er også opdigtede.

Læg mærke til, at hvert valg kan efterprøves. En anden studerende ville kunne gentage søgningen, se, hvorfor studier blev valgt fra, og følge, hvordan temaerne opstod. Det er den gennemsigtighed, der adskiller et litteraturstudie fra en tilfældig læsning af det, man kunne finde. Spørgsmål, søgning, kriterier, udvælgelse og kvalitetsvurdering skal derfor beskrives i dit metodeafsnit, og begrænsningerne, fx at du kun har søgt i to databaser, hører hjemme i diskussionen.