Hvad er empiri?

Opdateret 6. juli 2026 · 8 min. læsning · Af Spire Light

Empiri er et af de ord, der dukker op i næsten alle metodeafsnit, men som sjældent bliver forklaret ordentligt. Kort sagt er empiri det materiale, du bygger din undersøgelse på: interviewene, tallene, observationerne eller dokumenterne, der siger noget om den virkelighed, du undersøger. Herunder får du en klar definition, forskellen på primær og sekundær empiri, og hvordan du indsamler og bruger empiri i din opgave.

Hvad er empiri?

Empiri er det materiale eller data, du bygger din undersøgelse på, altså det, du selv indsamler eller finder om virkeligheden. Det kan være interviews, spørgeskemabesvarelser, observationer, tal eller tekster, som du analyserer for at svare på dit forskningsspørgsmål.

Empiri står over for teori. Teorien er de begreber og forklaringer, du låner fra faglitteraturen, mens empirien er det konkrete, du undersøger: hvad folk faktisk siger, gør eller svarer. Når du skriver, at et projekt er »empirisk«, betyder det, at konklusionerne hviler på indsamlet materiale og ikke kun på ræsonnementer eller andres tekster. En rent teoretisk opgave diskuterer begreber mod hinanden; en empirisk opgave holder begreberne op mod noget, du har været ude at samle ind.

Empiri er heller ikke det samme som fakta. Dine interviews er empiri, men hvad de betyder, afgøres først, når du analyserer dem. To studerende kan sidde med det samme materiale og læse det forskelligt. Derfor er det ikke nok at have empiri: du skal også vise, hvordan du er gået fra materialet til dine pointer.

Et par eksempler gør det konkret. Optager du et interview med en sygeplejerske om nattevagter, er selve optagelsen og transskriptet din empiri. Sender du et spørgeskema ud til 200 studerende, er svarene din empiri. Læser du en avis om en politisk sag, er artiklerne din empiri. Det, der ikke er empiri, er dine egne holdninger og de teorier, du låner: de hjælper dig med at forstå materialet, men de er ikke selve materialet.

Empiri: betydning og oprindelse

Ordet empiri kommer af det græske empeiria, som betyder erfaring. Empirisk viden er derfor erfaringsbaseret viden: noget, vi ved, fordi vi har iagttaget det i virkeligheden, ikke fordi vi har regnet os frem til det eller læst os til det.

Når nogen spørger, hvad empiri betyder, er det korte svar altså »erfaring« eller »det erfarede«. Den empiriske tradition i videnskaben bygger på, at gyldig viden om verden skal kunne føres tilbage til noget, vi kan sanse og undersøge: måle, observere, høre, læse. Det er den samme tanke, der ligger bag, at du i din opgave skal kunne dokumentere dine påstande med henvisninger til dit materiale, for eksempel til et bestemt sted i et transskript eller en linje i et bilag. Empiri betydning og empirisk metode hænger på den måde tæt sammen: du bygger viden nedefra, fra det konkrete.

Primær og sekundær empiri

Empiri deles ofte op i primær og sekundær. Primær empiri er data, du selv indsamler til dit projekt, mens sekundær empiri er data, andre har indsamlet, som du bruger videre. Forskellen handler ikke om, hvad materialet er, men om hvem der har lavet det og hvorfor.

De to typer udelukker ikke hinanden. Tværtimod er det almindeligt at bruge begge: sekundær empiri tegner det store billede, og primær empiri går i dybden med det, tallene ikke kan forklare. Når du beskriver din empiri i metodeafsnittet, gør det klart, hvad der er dit eget, og hvad du har hentet andre steder, og henvis til kilderne på begge dele.

Kvalitativ og kvantitativ empiri

Empiri kan også være kvalitativ eller kvantitativ. Kvalitativ empiri er ord, oplevelser og mening: interviews, observationer og tekster, hvor du er ude efter dybde og forståelse. Kvantitativ empiri er tal og målinger: spørgeskemaer og statistik, hvor du er ude efter udbredelse og mønstre på tværs af mange.

Kvalitativ empiri svarer på hvorfor og hvordan, kvantitativ empiri på hvor mange og hvor ofte. Valget følger dit forskningsspørgsmål, ikke omvendt. Vil du forstå, hvordan studerende oplever pres, er kvalitativ empiri det rigtige; vil du vide, hvor stor en andel der oplever pres, er kvantitativ empiri vejen. Læs mere i guiden til kvalitativ metode, og brug oversigten kvalitativ eller kvantitativ metode til at vælge den type empiri, der passer til din problemformulering.

Du kan også kombinere de to, hvilket kaldes mixed methods. Så bruger du for eksempel et spørgeskema til at kortlægge, hvor udbredt et fænomen er, og et par opfølgende interviews til at forstå det indefra. Den kvantitative empiri giver bredden, den kvalitative giver dybden, og tilsammen står din konklusion stærkere, end hver type kunne alene. Vær dog realistisk om, hvad du kan nå: en god enkelt metode slår en halvhjertet kombination.

Sådan indsamler du empiri

Du indsamler empiri med en metode, og valget af metode afgør, hvilken slags empiri du ender med. Fire fremgangsmåder dækker det meste af det, studerende bruger.

• Interview. Du taler med udvalgte personer og går i dybden med deres perspektiv. Giver rig, kvalitativ empiri, men kræver optagelse og efterbehandling.
• Spørgeskema. Du stiller de samme spørgsmål til mange og får kvantitativ empiri, du kan tælle og sammenligne. Godt til udbredelse, svagt til nuancer.
• Observation. Du iagttager, hvad der faktisk sker i en situation, frem for kun at spørge til det. Fanger handling og samspil, som folk ikke selv sætter ord på.
• Dokumenter. Du analyserer eksisterende tekster: referater, opslag, politikker eller mediedækning. Ofte sekundær empiri, der er hurtig at få adgang til.

Til interviews er den mest brugte form det semistrukturerede interview, hvor du følger en interviewguide, men lader samtalen bevæge sig. Kvale og Brinkmann beskriver interviewet som en samtale med et formål, og netop derfor er empirien kun så god som forberedelsen: en gennemtænkt guide giver et brugbart transskript.

Fra optagelse til brugbar empiri

Rå empiri er sjældent klar til analyse med det samme. En lydoptagelse skal skrives ud, før du kan kode og citere fra den, og en spørgeskemabesvarelse skal renses og struktureres. For interviews er skridtet transskribering: du omdanner tale til tekst, du kan arbejde systematisk med. Det er her, du for alvor lærer din empiri at kende, fordi du kommer gennem hvert ord.

Empiri, teori og metode

Empiri står aldrig alene. Den hænger sammen med teorien, der giver begreberne, og metoden, der beskriver, hvordan du er gået frem. Samspillet mellem de tre kan trækkes i to retninger, alt efter om du lader empirien eller teorien styre.

I en induktiv tilgang starter du i empirien og bygger forståelsen op nedefra: du læser dit materiale og lader temaer og pointer træde frem. I en deduktiv tilgang starter du i teorien og bruger empirien til at efterprøve bestemte forventninger. De fleste studieprojekter blander de to, og vekselvirkningen kaldes abduktiv. Forskellen er forklaret i guiden til induktiv, deduktiv og abduktiv metode.

Grounded theory er det tydeligste eksempel på en empiridrevet tilgang. Metoden blev formuleret af Glaser og Strauss og senere videreudviklet i hver sin retning af Kathy Charmaz og af Corbin og Strauss. Pointen er, at teorien skal vokse ud af empirien i stedet for at blive lagt ned over den på forhånd. Selv om de færreste studieopgaver kører fuld grounded theory, er grundtanken nyttig: lad materialet komme til orde, før du beslutter, hvad det betyder.

Empiri i din opgave

I selve opgaven optræder din empiri to steder. I metodeafsnittet præsenterer og begrunder du den: hvad består empirien af, hvordan er den indsamlet, og hvorfor er den valgt? I analysen bruger du den: du læser, koder og fortolker materialet og dokumenterer hver pointe med konkrete henvisninger.

• Beskriv empirien konkret: antal interviews, længde, hvem der deltog, og hvordan du har fået adgang.
• Læg det fulde materiale i bilag, og henvis præcist, for eksempel (bilag 2, linje 40-48), så læseren kan efterprøve din tolkning.
• Vær ærlig om empiriens grænser. Seks interviews kan sige noget dybt, men ikke noget om, hvad alle mener.
• Husk samtykke. Har du indsamlet empiri med mennesker, skal de have sagt ja til, at du optager og bruger materialet.

Jo tidligere du får styr på din empiri, jo mere tid har du til det, der tæller: analysen. Med Spirelight Student kan du transskribere dine optagelser på dansk med talermarkering, kode direkte i transskriptet og eksportere til Word, når materialet skal med i bilag. Lyden ligger på servere i EU, den automatiske transskription bruger OpenAI, og du styrer selv samtykket til hver optagelse.