Etnografi: feltarbejde og deltagerobservation i opgaven

Opdateret 10. oktober 2026 · 9 min. læsning · Af Spire Light

Etnografi er en kvalitativ forskningstilgang, hvor du undersøger en gruppes hverdag og kultur ved selv at være til stede over længere tid. Kernen er feltarbejde med deltagerobservation, suppleret med samtaler, interviews og dokumenter, og målet er at forstå en praksis, som den ser ud for dem, der lever i den.

Her kan du læse, hvordan etnografi bruges som metode i en studieopgave, hvordan du skriver feltnoter, der kan bære en analyse, og hvad din egen rolle betyder. Du får også et opdigtet eksempel på en feltnote og råd om adgang, etik og interviews i felten.

Hvad er etnografi?

Ordet kommer af græsk ethnos, folk, og graphein, at skrive. Etnografi betyder altså at beskrive et folk, og ordet dækker både arbejdet i felten og den tekst, du skriver bagefter. Tilgangen stammer fra antropologien. Her gjorde Bronisław Malinowski, hvis bog om feltarbejdet på Trobriandøerne udkom i 1922, det længerevarende ophold i felten til et ideal: forskeren skulle leve blandt dem, der blev studeret, og lære at se verden fra deres side.

I dag bruges etnografi langt uden for antropologien. Sociologer, pædagoger, sygeplejeforskere og organisationsforskere laver feltarbejde på skoler, hospitaler, arbejdspladser og online. Feltet behøver ikke være fjernt. Mange etnografer studerer noget, der ligger tæt på, men som ingen har gået efter i sømmene.

En central idé er Clifford Geertz' begreb om tyk beskrivelse fra 1973. Geertz lånte et eksempel fra filosoffen Gilbert Ryle: to drenge trækker hurtigt det ene øjenlåg ned. For den ene er det en ufrivillig trækning, for den anden et blink til en kammerat. En tynd beskrivelse noterer bevægelsen. En tyk beskrivelse forklarer, hvad bevægelsen betyder i den sammenhæng, den indgår i. Det er den forskel, etnografien arbejder med.

Etnografi som metode i en studieopgave

Etnografi er mere et forskningsdesign end en enkelt metode. Hvor observation er en teknik til at indsamle data, er etnografi en samlet tilgang, der kombinerer flere teknikker for at forstå en kultur eller praksis indefra:

• Deltagerobservation: du deltager i hverdagen og iagttager den samtidig.
• Uformelle samtaler: korte ordvekslinger, mens tingene sker.
• Interviews: planlagte samtaler, hvor du går i dybden med det, du har set.
• Dokumenter og ting: opslag, vagtplaner, regler, rum og genstande, der fortæller noget om praksis.

Når du holder feltnoter, interviews og dokumenter op mod hinanden, bruger du triangulering, og det er en af etnografiens styrker. Klassisk etnografi bygger på feltarbejde, der varer måneder eller år. Det har du sjældent tid til i en studieopgave. Mange studerende laver derfor et etnografisk inspireret studie: et kortere og mere fokuseret feltarbejde, hvor du på forhånd har afgrænset, hvilken situation eller praksis du vil undersøge, fx overleveringen mellem vagter på en afdeling eller frikvartererne i en 4. klasse. Kald studiet det, det er, og forklar i metodeafsnittet, hvad det korte ophold betyder for, hvad du kan sige.

Etnografi passer til spørgsmål om hvordan: hvordan en praksis bliver udført, hvordan normer opstår og holdes ved lige, og hvordan mennesker håndterer regler i hverdagen. Den passer dårligt til spørgsmål om, hvor udbredt noget er. Se, hvor etnografien hører hjemme blandt de andre tilgange, i guiden til kvalitativ metode.

Feltarbejde og deltagerobservation

Feltarbejde betyder, at du indsamler data der, hvor tingene sker, frem for at invitere folk ind til et interview. Du er til stede i situationerne, deltager i det omfang, det giver mening, og noterer, hvad du ser, hører og selv oplever.

Deltagerobservation er feltarbejdets kerne. Du deltager i aktiviteterne og iagttager dem samtidig, så du både får en fornemmelse af, hvordan det er at være en del af praksis, og bevarer et blik udefra. Graden af deltagelse kan gå fra at være en tavs tilskuer i hjørnet til at tage del i arbejdet på lige fod med de andre. Typerne og observatørrollerne er gennemgået i guiden til observation som metode.

Planlæg feltarbejdet, så du kommer flere gange og på forskellige tidspunkter. De første besøg viser dig især, hvordan folk reagerer på dig. Først når din tilstedeværelse er blevet en del af hverdagen, ser du den praksis, der ellers kunne være forblevet skjult.

Feltnoter: fra stikord til tyk beskrivelse

Feltnoterne er dine data. Arbejd med dem i tre lag:

1. 1

   Stikord i felten

   Korte noter, klokkeslæt og ordrette vendinger, skrevet diskret undervejs eller lige efter en situation.
2. 2

   Fyldige feltnoter samme dag

   Stikordene skrevet ud til sammenhængende beskrivelser af, hvem der gjorde hvad, hvor og hvordan. Jo længere du venter, jo mere glemmer du.
3. 3

   Analytiske noter

   Dine tanker, spørgsmål og foreløbige fortolkninger, holdt adskilt fra beskrivelserne, så du senere kan se, hvad du så, og hvad du tænkte om det.

Forskellen på en tynd og en tyk feltnote ser du i eksemplet herunder.

Den tykke beskrivelse er længere, men det er ikke længden, der gør den tyk. Den gengiver, hvad der sker, i en rækkefølge og med detaljer, der gør det muligt at fortolke, hvad handlingerne betyder. Den analytiske note står for sig selv, så både du og læseren kan skelne iagttagelse fra fortolkning. Læg også mærke til, at navnene er pseudonymer. Skriv dem sådan fra begyndelsen, så dine noter aldrig indeholder rigtige navne.

Din rolle i felten

I etnografi er du selv et redskab. Det, du ser, afhænger af, hvem du er, hvor du står, og hvordan de andre opfatter dig. Derfor skal du gøre rede for din rolle i stedet for at lade, som om du var usynlig.

• Fremmed eller velkendt felt. Er feltet nyt for dig, ser du det, de andre tager for givet, men du misforstår også lettere. Kender du feltet, fx fra din praktik eller dit studiejob, forstår du hurtigt, men overser det selvfølgelige. Etnografer taler om at gøre det fremmede kendt og det kendte fremmed.
• Hvordan du bliver set. Bliver du opfattet som praktikant, som kollega eller som en, der rapporterer til ledelsen? Det påvirker, hvad folk viser og fortæller dig.
• At blive en del af feltet. Jo længere du er der, jo mere overtager du feltets måde at se tingene på. Det giver forståelse, men kan gøre dig blind. Analytiske noter og samtaler med din vejleder hjælper dig med at holde afstand.

At overveje, hvordan din position påvirker data og fortolkning, kaldes refleksivitet. Skriv det ind i metodeafsnittet, og vend tilbage til det i diskussionen, hvor det har betydning for dine resultater.

Adgang og etik i feltarbejdet

Adgang til feltet går som regel gennem en gatekeeper, fx en leder, der kan give dig lov til at være til stede. Men ledelsens ja er ikke det samme som deltagernes samtykke. De mennesker, du observerer, skal vide, hvem du er, hvad du undersøger, og hvad materialet skal bruges til, og de skal kunne sige fra.

Feltarbejde rejser etiske spørgsmål, som et enkelt interview ikke gør. Folk kommer og går, og ikke alle har hørt om projektet. Samtykke er derfor ikke noget, du indhenter én gang, men noget, du løbende holder ved lige, fx med et opslag, en præsentation på et personalemøde og en påmindelse, når nye kommer til. Du ser også mere, end folk ville have fortalt dig, og du skal selv vurdere, hvad det er rimeligt at bruge. Vær særligt varsom, hvis feltet omfatter børn, patienter eller andre sårbare grupper, og tal med din vejleder om, hvilke tilladelser der kræves.

• Brug pseudonymer i dine feltnoter fra første dag.
• Skriv ikke detaljer ned, der kan identificere personer, hvis du ikke skal bruge dem.
• Opbevar noter og optagelser sikkert, og slet dem, når opgaven er bedømt, medmindre andet er aftalt.
• Spørg dig selv, om de beskrevne ville kunne genkende sig selv, og om de ville finde beskrivelsen rimelig.

Samtykke, fortrolighed og etisk godkendelse er uddybet i guiden om etiske overvejelser.

Interviews i felten

Feltarbejde og interviews supplerer hinanden. Observationen viser, hvad folk gør. Samtalen viser, hvordan de selv forstår det. I felten foregår samtalerne på flere måder:

• Uformelle samtaler opstår undervejs, fx ved kaffemaskinen. Skriv dem ned som feltnoter, så tæt på ordlyden som muligt.
• Etnografiske interviews foregår i felten og tager udgangspunkt i det, du har set: »I går så jeg, at du gik midt i pausen. Hvordan var det for dig?«
• Planlagte interviews med en interviewguide giver dig mulighed for at gå i dybden med temaer fra dine noter. Taler du med flere på én gang, minder det om et fokusgruppeinterview.

Spørg altid om lov, før du optager, og sørg for, at samtykket også omfatter optagelsen. Har du ikke en diktafon med, kan du optage i browseren uden app på din telefon eller computer og hente lydfilen bagefter. Intet bliver uploadet, før du selv vælger det. Bagefter skal optagelsen transskriberes, så du kan analysere den sammen med dine feltnoter.

Fra feltarbejde til analyse

I etnografi begynder analysen allerede i felten. De analytiske noter er dine første fortolkninger, og de påvirker, hvad du kigger efter ved næste besøg. Det er en styrke, så længe du skriver ned, hvordan dit fokus flytter sig.

Når feltarbejdet er slut, behandler du feltnoter og transskriptioner som ét samlet tekstmateriale. Du koder passager, samler koderne i mønstre og prøver mønstrene af mod hele materialet, fx med tematisk analyse. Se især efter steder, hvor det, folk siger, og det, de gør, ikke stemmer overens. De steder er ofte etnografiens vigtigste fund.

Når du skriver analysen, bruger du de tykke beskrivelser aktivt. Et kort uddrag af en feltnote kan vise læseren en situation, før du fortolker den. Skriv dig selv ind, hvor din tilstedeværelse betyder noget for det, der skete, og vær tydelig med, hvad der er iagttagelse, og hvad der er fortolkning.