Interviewguide: skabelon og eksempler

Opdateret 6. juli 2026 · 8 min. læsning · Af Spire Light

En god interviewguide er forskellen på et interview, der flyder, og et interview, hvor du sidder og leder efter det næste spørgsmål, mens din informant venter. Her får du opbygningen trin for trin, et konkret eksempel fra et speciale, de fem klassiske fejl og en gratis Word-skabelon, du kan skrive direkte ind i.

Hvad er en interviewguide?

En interviewguide er dit manuskript til interviewet: en struktureret oversigt over de temaer, du skal omkring, og de spørgsmål, du vil stille. I semistrukturerede interviews er den netop en guide og ikke et spørgeskema; du må gerne ændre rækkefølgen, forfølge et uventet svar og springe spørgsmål over, der allerede er besvaret.

Guiden har to opgaver. Den sikrer, at du får empiri om alle dine forskningsspørgsmål, og den frigør din opmærksomhed, så du kan lytte i stedet for at tænke på, hvad du nu skal spørge om. Guiden er også dokumentation: den ryger typisk med som bilag, så læseren kan se, hvordan din empiri er blevet til.

Sådan bygger du interviewguiden op

  1. 1

    Start med dine forskningsspørgsmål

    Skriv de 2-4 spørgsmål ned, som din opgave skal besvare. De skal ikke stilles i interviewet; de styrer, hvad interviewet skal afdække.
  2. 2

    Omsæt hvert forskningsspørgsmål til temaer

    Et forskningsspørgsmål bliver typisk til 1-2 temaer i guiden, fx bliver »hvordan opleves overgangen til universitetet?« til temaerne studiestart og socialt liv.
  3. 3

    Skriv interviewspørgsmål under hvert tema

    Hverdagssprog, åbne formuleringer, ét spørgsmål ad gangen. Regn med 8-12 hovedspørgsmål til et interview på en time.
  4. 4

    Tilføj opfølgninger og sonderinger

    Skriv stikord til opfølgning ved hvert hovedspørgsmål: »kan du give et eksempel?«, »hvad tænkte du der?«. Det er dem, der giver dybden.
  5. 5

    Ramme ind med briefing og debriefing

    Indled med formål, samtykke og anonymisering, og slut med »er der noget, vi ikke har talt om?«. Begge dele står i skabelonen som tjeklister.

Fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål

Den hyppigste fejl i interviewguides er at stille forskningsspørgsmålet direkte til informanten. Forskningsspørgsmål er analytiske og abstrakte; interviewspørgsmål skal være konkrete og til at svare på fra sit eget liv. Sammenlign:

Forskningsspørgsmål (til dig)Interviewspørgsmål (til informanten)
Hvordan opleves overgangen til universitetet af nye studerende?Kan du fortælle om din første måned på studiet?
Hvilken rolle spiller studiegrupper for trivsel?Hvordan fungerer din studiegruppe i hverdagen? Kan du give et eksempel fra sidste uge?
Hvilke barrierer oplever studerende for at søge hjælp?Har der været en situation, hvor du overvejede at søge hjælp, men lod være? Hvad skete der?

Tommelfingerreglen er at spørge til episoder og eksempler frem for holdninger. »Fortæl om sidste gang, du...« giver næsten altid rigere svar end »hvad synes du om...«, fordi svaret bliver forankret i noget, der faktisk er sket.

Gratis skabelon til interviewguide (Word)

Skabelonen indeholder felter til projekt og interviewperson, en briefing-tjekliste, en spørgsmålstabel med kolonner til forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og opfølgninger samt en debriefing-tjekliste. De to første rækker er udfyldt som eksempel.

Eksempel: interviewguide til et speciale

Uddraget her er fra en (opdigtet, men realistisk) guide til et speciale om trivsel blandt førsteårsstuderende. Læg mærke til, at temaet indledes blødt, og at opfølgningerne er skrevet ind på forhånd:

Tema 2: Det sociale liv på studiet

Indledende: Hvordan ser en typisk dag på studiet ud for dig?

Hovedspørgsmål: Kan du fortælle om din første måned på studiet? (Opfølgning: Hvad gjorde størst indtryk? Hvem talte du med i pauserne?)

Hovedspørgsmål: Hvordan fungerer din studiegruppe i hverdagen? (Opfølgning: Kan du give et eksempel fra sidste uge? Hvad gør gruppen, når nogen er bagud?)

Afrundende: Hvis du skulle give ét råd til en ny studerende, hvad skulle det så være?

Fem typiske fejl i interviewguides

  • Ledende spørgsmål. »Synes du ikke også, at...« fortæller informanten, hvad du gerne vil høre. Spørg åbent, og gem dine hypoteser til analysen.
  • Ja/nej-spørgsmål. De lukker samtalen. Begynd med hvordan, hvad eller fortæl i stedet; så kommer beskrivelserne af sig selv.
  • To spørgsmål i ét. »Hvordan oplevede du studiestarten, og hvad kunne have været bedre?« giver svar på det ene og tavshed om det andet. Del op.
  • Akademikersprog. Ord som diskurs, rammesætning og praksisfællesskab hører til i opgaven, ikke i interviewet. Oversæt til hverdagssprog.
  • For mange spørgsmål. 25 hovedspørgsmål på en time bliver et forhør. Skær ned til 8-12, og lad opfølgningerne skabe dybden.

Briefing og debriefing

Briefingen før optagelsen sætter rammen: hvad projektet handler om, hvordan optagelsen opbevares, at informanten er anonym og kan stoppe når som helst. Få samtykket på plads her, inden du trykker optag. Bruger du Spirelight, kan du sende en digital samtykkeerklæring, som informanten underskriver i browseren og selv får en kopi af.

Debriefingen efter sidste spørgsmål er let at glemme og tit guld værd: »er der noget, du vil tilføje, som vi ikke har talt om?« åbner ofte for det mest ærlige svar i hele interviewet. Skriv dine egne indtryk ned umiddelbart efter; de noter er værdifulde, når du senere skal fortolke transskriptet.

Efter interviewet: optagelse og transskribering

Når interviewet er i hus, begynder efterarbejdet: optagelsen skal sikres og transskriberes, før du kan analysere. Sørg for en ordentlig optagelse fra starten; guiden til at optage interviews med telefonen tager fem minutter at læse og redder lydkvaliteten. Derefter viser guiden til at transskribere et interview vejen fra lydfil til færdigt transskript.

Læs også