Hvor mange interviews skal du lave?

Opdateret 9. oktober 2026 · 8 min. læsning · Af Spire Light

»Hvor mange interviews skal jeg lave?« er et af de første spørgsmål, studerende stiller vejlederen. Svaret er sjældent et tal, men der findes gode måder at begrunde et antal på. Her får du de begreber, metodelitteraturen bruger, hvad empiriske studier af mætning har fundet, og et eksempel på, hvordan du begrunder dit valg i metodeafsnittet.

Hvorfor der ikke er et fast tal

Kvalitative interviews skal ikke give et repræsentativt udsnit, som en spørgeskemaundersøgelse skal. De skal give materiale, der er rigt nok til at besvare dit spørgsmål. Kvale og Brinkmann formulerer det sådan, at du skal interviewe så mange personer, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du vil vide. Det lyder vagt, men det flytter fokus fra tallet til begrundelsen.

Forskellen på kvalitativ og kvantitativ logik er uddybet i guiden til kvalitativ eller kvantitativ metode.

Informationskraft: fem spørgsmål

Malterud, Siersma og Guassora (2016) foreslår begrebet informationskraft (information power): jo mere relevant information dine informanter rummer for netop dit spørgsmål, jo færre har du brug for. De nævner fem forhold, der trækker antallet op eller ned:

Modellen er praktisk, fordi den giver dig ord til begrundelsen. Du kan skrive, at dit spørgsmål er snævert, at informanterne er valgt ud fra en bestemt erfaring, og at du analyserer med en etableret teori. Så har du argumenteret for et mindre antal i stedet for blot at nævne det.

Mætning: hvornår er der nok?

Mætning (saturation) betyder, at nye interviews ikke længere tilfører nye temaer eller indsigter, der er relevante for dit spørgsmål. Begrebet stammer fra grounded theory, hvor det handler om at mætte teoretiske kategorier. I dag bruges det bredt og ofte løst.

Nogle empiriske studier har forsøgt at måle, hvornår der opstår mætning. De bruges tit som pejlemærker:

• Guest, Bunce og Johnson (2006) fandt i et studie med ret ensartede informanter, at de fleste koder var dukket op efter de første tolv interviews, og at hovedtrækkene var synlige allerede efter seks.
• Hennink og Kaiser (2022) gennemgik empiriske studier af mætning og fandt, at mætning typisk blev nået mellem 9 og 17 interviews eller mellem 4 og 8 fokusgrupper, især i studier med ensartede deltagere og snævre formål.

Tallene er ikke et krav, og de gælder ikke automatisk for dit projekt. Braun og Clarke (2021) advarer desuden mod at bruge mætning som stopkriterium i refleksiv tematisk analyse, fordi temaer ifølge dem skabes af forskerens fortolkning og ikke ligger færdige i data. Bruger du begrebet, så forklar, hvad du mener med det, og hvordan du har vurderet det.

Tommelfingerregler efter projekttype

Tabellen her er ikke regler fra en studieordning. Den viser, hvad der typisk taler for færre eller flere interviews, så du har noget at tage med til vejledningen.

Husk, at hvert interview også koster tid til rekruttering, samtykke, transskribering og kodning. Et ekstra interview, du ikke når at analysere ordentligt, gør sjældent opgaven bedre.

Sådan planlægger du antallet

1. 1

   Start med spørgsmålet

   Hvilke erfaringer eller perspektiver skal være repræsenteret, for at du kan besvare din problemformulering?
2. 2

   Lav en udvælgelsesplan

   Beskriv, hvem du leder efter, og hvilken variation du har brug for, fx køn, alder, erfaring eller arbejdssted.
3. 3

   Sæt et foreløbigt antal

   Vælg et realistisk interval, fx 6-8, og aftal det med vejlederen.
4. 4

   Analysér undervejs

   Transskribér og kod de første interviews, mens du stadig rekrutterer. Så kan du se, om nye interviews tilføjer noget.
5. 5

   Begrund, hvorfor du stoppede

   Skriv i metodeafsnittet, hvorfor antallet var tilstrækkeligt, og hvad det betyder for, hvad du kan konkludere.

Sådan begrunder du antallet i metodeafsnittet

Læg mærke til, at eksemplet både begrunder antallet og siger noget om gyldigheden. Det sidste kan du læse mere om i guiden til validitet og reliabilitet og i guiden til metodeafsnittet.

Kilder

• Braun, V. & Clarke, V. (2021). To saturate or not to saturate? Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 13(2), 201-216.
• Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.
• Guest, G., Bunce, A. & Johnson, L. (2006). How many interviews are enough? Field Methods, 18(1), 59-82.
• Hennink, M. & Kaiser, B. N. (2022). Sample sizes for saturation in qualitative research: A systematic review of empirical tests. Social Science & Medicine, 292, 114523.
• Malterud, K., Siersma, V. D. & Guassora, A. D. (2016). Sample size in qualitative interview studies: Guided by information power. Qualitative Health Research, 26(13), 1753-1760.