Ontologi og epistemologi

Opdateret 13. juli 2026 · 8 min. læsning · Af Spire Light

Ontologi og epistemologi er de to grundbegreber, du skal have styr på, når du skriver den videnskabsteoretiske del af dit metodeafsnit. Ontologi handler om, hvad virkeligheden er, og epistemologi handler om, hvordan vi kan erkende den. De lyder abstrakte, men de afgør noget helt konkret: hvad du regner for gode data, og hvilken metode der overhovedet giver mening. Her går vi tættere på begge begreber, på de positioner du kan stå på, og på hvordan du skriver dit ståsted frem, så vejleder og censor kan følge den røde tråd.

Hvad er ontologi og epistemologi?

Begge ord kommer fra græsk. Ontologi er sat sammen af ontos (det værende, det der er) og logos (lære), så ontologi er læren om det værende: om hvad der findes, og hvordan virkeligheden grundlæggende er skruet sammen. Epistemologi kommer af episteme (viden, erkendelse) og logos, så epistemologi er læren om erkendelse: om hvordan vi kan opnå viden, og hvor sikker den viden kan være.

De to begreber spørger altså om hver sin ting. Ontologien spørger: Hvordan er verden? Epistemologien spørger: Hvordan kan vi vide noget om den? Sammen udgør de fundamentet under enhver undersøgelse, og de er kernen i al videnskabsteori. Når du vælger metode, har du allerede taget stilling til dem, uanset om du gør det eksplicit eller ej. Formålet med metodeafsnittet er at gøre den stillingtagen synlig og begrundet.

Ontologi: læren om virkeligheden

Det ontologiske grundspørgsmål er, om der findes én objektiv virkelighed uafhængigt af os, eller om virkeligheden i høj grad bliver skabt af mennesker. Svaret trækker i to retninger, som du oftest møder under navnene objektivisme og konstruktivisme.

• Objektivistisk ontologi antager, at sociale fænomener eksisterer som ydre kendsgerninger, der er uafhængige af de aktører, der oplever dem. En organisation, en institution eller stress er noget, der findes derude og kan beskrives, som det er.
• Konstruktivistisk ontologi antager omvendt, at sociale fænomener og deres betydning løbende bliver skabt og genskabt af de mennesker, der indgår i dem. Virkeligheden er ikke en fast ydre størrelse, men noget, der opstår gennem sprog, handling og samspil.

Den samme skelnen dukker op under begreberne realisme og relativisme. Realisme hævder, at der findes en virkelighed uafhængigt af vores erkendelse af den, mens en relativistisk position hævder, at det, der regnes for virkeligt og sandt, altid er bundet til en bestemt kontekst, kultur eller synsvinkel. Bemærk, at realisme ikke er det samme som positivisme: også kritisk realisme regner virkeligheden for reel, men mener, vi kun erkender den delvist.

Epistemologi: læren om erkendelse

Hvor ontologien handler om, hvad der er, handler epistemologien om, hvordan vi får adgang til det, og hvad der tæller som gyldig viden. Også her går skellet mellem to grundholdninger.

Positivistisk, objektiv erkendelse

Den positivistiske eller objektive epistemologi ligger tæt på det naturvidenskabelige ideal. Grundtanken er, at forskeren kan stille sig uden for det, der undersøges, og nå frem til viden gennem systematisk observation og måling, uden at egne holdninger farver resultatet. Idealet er neutralitet, gentagelighed og generaliserbar viden: en anden forsker med samme fremgangsmåde skulle nå det samme resultat. Denne erkendelsesform hænger typisk sammen med en objektivistisk ontologi og med kvantitativ metode.

Fortolkende, subjektiv erkendelse

Den fortolkende eller subjektive epistemologi afviser, at man kan forstå sociale fænomener på afstand som ting. Mennesker tillægger deres verden mening, og den mening kan man kun nå ved at fortolke den indefra. Forskeren er ikke en neutral måler, men en fortolker, hvis forforståelse er en del af erkendelsen. Kvale og Brinkmann beskriver netop det kvalitative forskningsinterview som en måde at producere viden på gennem samtale og fortolkning. Denne epistemologi hænger sammen med en konstruktivistisk eller fortolkende ontologi og med kvalitativ metode.

Sådan hænger ontologi og epistemologi sammen

Ontologi og epistemologi er ikke to løsrevne valg. Dit syn på, hvad virkeligheden er, sætter rammen for, hvordan du kan erkende den. Regner du et fænomen for en objektiv kendsgerning, giver det mening at måle det. Regner du det for noget, mennesker skaber og tillægger mening, må du fortolke det. Rækkefølgen er altså: ontologi kommer først, dernæst epistemologi, og til sidst følger metoden af de to.

Netop derfor er begreberne så vigtige, når du skal begrunde valget mellem kvalitativ eller kvantitativ metode. Metodevalget er ikke en teknisk detalje, men en konsekvens af dit ontologiske og epistemologiske ståsted.

Ontologiske og epistemologiske positioner

I praksis samler antagelserne sig i nogle genkendelige paradigmer, som hver især kobler et bestemt virkelighedssyn til et bestemt erkendelsessyn. Du behøver ikke mestre dem alle, men du bør kunne placere din egen opgave i landskabet. Skemaet her viser de fem, du oftest møder på studiet.

Læg mærke til, at hermeneutik og fænomenologi deler den fortolkende epistemologi, men adskiller sig ontologisk i, om fokus er på mening i tekst og handling eller på selve den levede oplevelse. Kritisk realisme er interessant, fordi den kombinerer en realistisk ontologi med en åbenhed for både måling og fortolkning, og derfor bygger bro mellem de to yderpunkter.

Eksempel: samme emne, to ståsteder

Den bedste måde at forstå begreberne på er at se to studerende undersøge det samme emne fra hver sit ståsted. Begge vil skrive om trivsel blandt studerende, men de starter fra hver sin ontologi og ender med hver sin slags viden.

Ingen af dem har ret på den andens bekostning. De undersøger to forskellige sider af det samme og producerer to slags gyldig viden. Pointen er, at forskellen ikke starter i metoden, men i det ontologiske og epistemologiske ståsted, der kommer før metoden.

Ontologi og epistemologi i metodeafsnittet

Når du skriver ståstedet frem i dit metodeafsnit, skal du hverken skrive en lærebog eller ramse alle paradigmer op. Du skal vise, at du forstår sammenhængen mellem dit forskningsspørgsmål, dine antagelser og din metode. Hold det kort, konkret og bundet til netop din opgave.

• Nævn din position. Skriv, hvilket paradigme eller hvilken retning du arbejder ud fra, fx en hermeneutisk eller socialkonstruktivistisk tilgang.
• Forklar ontologien. Sig med en enkelt sætning, hvad det betyder for dit syn på virkeligheden i netop dit emne: er fænomenet en objektiv kendsgerning eller noget, der skabes socialt?
• Forklar epistemologien. Sig, hvordan du mener, man kan opnå viden om fænomenet: gennem måling eller gennem fortolkning?
• Kobl til metoden. Vis, at din metode følger af de to. Læseren skal kunne se den røde tråd fra ståsted, over metode, til de data du indsamler.

Undgå at bruge begreberne som pynt. En censor gennemskuer hurtigt et afsnit, hvor der står »socialkonstruktivisme«, men hvor resten af opgaven behandler data som objektive kendsgerninger. Skriv kun det ståsted frem, du faktisk arbejder ud fra, og vær ærlig om, hvor moderat eller radikal din position er.

Har du landet på en fortolkende, kvalitativ tilgang, ligger det praktiske arbejde bagefter i at få dine interviews omsat til tekst, du kan analysere. Med Spirelight Student kan du transskribere dine optagelser med talermarkering på dansk og kode direkte i teksten, når du går fra videnskabsteori til analyse.